Planeter

Ordet planet stammer fra det græske og betyder “vandrende stjerne”. For at få betegnelsen planet skal det kredse om en stjerne hvilket i vores tilfælde er solen. Himmellegemets tyngdekraft skal være kraftig nok til, at det er i hydrostatisk ligevægt, så det bliver (næsten) rundt. Himmellegemet må ikke være massivt nok til selv at producere fusionsenergi og udsende lys, varme og anden elektromagnetisk stråling. Der må ikke kredse mange andre små himmellegemer i samme bane som planeten.

Omkring en planet kan der ofte kredse en eller flere måner. I Solsystemet er der otte planeter. De fire inderste planeter, dem der er tættest på Solen, er små stenplaneter med en fast overflade. Tre af dem (Venus, Jorden og Mars) har også et lag af luft omkring sig, det vi kalder en atmosfære. De fire yderste planeter er store gasplaneter. De består af gas og har derfor ikke en fast overflade. De er alle kæmpe store.

Rækkefølgen på planeterne er med start tættest på Solen – Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun.

Dværgplaneter skal være runde ligesom rigtige planeter. De skal også kredse om Solen, men de behøver ikke have renset deres bane for andre objekter (is, asteroider og andet) som normale planeter har gjort. I Solsystemet er der fem kendte dværgplaneter. Fire af dem er plutoider (Ceres, Pluto, Haumea, Makemake)  mens den sidste (Eris) ligger i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

På min Youtube kanal kan du finde de originale optagelser som nogle af disse billeder stammer fra. Teknikken er stort set den samme som til månebillederne hvor videoens bedste frames bliver stakket sammen.

 

Lukket for kommentarer.