Solen

Vores egen stjerne i centrum af vores solsystem og kilden til livet på jorden. Solen blev dannet sammen med planetsystemet for over 4½ milliarder år siden, da en stor gassky i galaksen faldt sammen og dannede en gruppe af stjerner, hvor Solen var en af dem. Udover Jorden kredser der syv andre planeter og et utal af kometer, asteroider og andre småting omkring Solen. Alligevel indeholder Solen mere end 99 % af solsystemets samlede masse.

Solpletter er koldere områder på Solens overflade, som opstår på grund af sammensnøringer i Solens magnetfelt. Solpletterne ses som sorte pletter på solens overflade på grund af temperaturforskellen.

Protuberanser er et udbrud af varm gas, der kan strække sig flere tusinde km ud i rummet, disse er ret spændende at fotografere men kræver helt særlige filtre der kun koncentrerer sig om særlige bølgelængder i H-alfa. Nordlys opstår når der sker eksplosioner på solen som får gasserne i protuberanserne slynget afsted mod jorden hvor partiklerne rammer ved polerne hvor de afbøjes af jordens magnetfelt.

Koronaen er Solens ydre atmosfære, som bliver varmet op til flere millioner grader af Solens magnetfelt.

 

Lukket for kommentarer.