Stjerner & Kometer

Der er ca. 200 milliarder stjerner i vores galakse, Mælkevejen.  De er alle større eller mindre sole, og farven på en stjerne fortæller os, hvor varm dens overflade er. De røde stjerner er de koldeste, deres overflade er omkring 3000 ºC. De blå er de varmeste, omkring 20.000 ºC. De hvidgule er midt imellem, ca. 6000 ºC.

Om natten ser vi nogle tusinder af dem, og på særligt klare nætter ser man et lysende bånd af stjerner hen over himlen. Det er, fordi Mælkevejen har form som en stor tallerken, og vi befinder os mellem centrum og kanten, hvorfra vi kigger rundt på de andre i galaksen.

En komet er et smukt syn på nattehimlen med dens to haler, der strækker sig hen over himlen og giver anledning til sværme af stjerneskud. Men kometer kan også være farlige. Op gennem tiden er Jorden flere gange blevet ramt af kometer eller asteroider, der har forårsaget store ødelæggelser. Kometer findes især i to store områder i solsystemets iskolde udkant – Kuiperbæltet og Oortskyen. Herfra kommer de ind i mellem på strejftog ind i den indre del af solsystemet, hvor Jorden befinder sig. Halleys komet er nok den mest berømte af de kometer, der med faste, men meget forskellige intervaller kommer forbi Jorden, men der er mange andre. En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet og betegnes bedst som en iset støvbold. Udover støv og is indeholder kometer betydelige mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen med de store mængder støv og større partikler.

Lukket for kommentarer